Menu

FCM Klubsamarbejde

UDVIKLINGEN I KORTE TRÆK

Kender du historien for FCM Klubsamarbejdet? Læs herunder, hvad der er sket i perioden fra år 1998.

FS MidtVest blev etableret i 1998 i Ikast FS - Kent Falkenvig og Johnny Rune var initiativtagerene og var begge senere formænd i hver deres periode. Formålet med FS MidtVest var et bredt samarbejde om regionens stærkeste hold. Konceptet blev med fusionen en del af FC Midtjylland i 1999.

Hvad angår udviklingen, er FS MidtVest gået fra 17 medlemsklubber i 1998 til 144 medlemsklubber pr. september 2019 og er således i dag Danmarks største og mest omfattende klubsamarbejde.

Pr. 12. september 2009 ændrede FS MidtVest navn til FCM Klubsamarbejdet, og pr. 25. september 2010 blev samarbejdet udvidet fra udelukkende at være for fodboldklubber til også at omfatte håndboldklubber. Det betød, at der pr. 10. oktober 2017 var 162 samarbejdsklubber. I sommeren 2018 ændrede man igen således, at Klubsamarbejdet igen udelukkende er for fodboldklubber.

Målet med FCM Klubsamarbejdet:

  • Arbejde for at Midt- og Vestjylland er repræsenteret i toppen af dansk herrefodbold
  • Skabe tilskuerinteresse og opbakning til FC Midtjylland
  • Finde og udvikle de største talenter i Midt- og Vestjylland
  • Give oplevelser til børn og unge via FC Midtjylland
  • Uddanne trænere i Midt- og Vestjylland
  • Give mulighed for via kommercielle muligheder at tjene penge til klubberne i FCM Klubsamarbejdet.



2019 var året, hvor vi introducerede muligheden for at abonnere på to ugentlige træningsprogrammer til sine U5-U12 trænere. Nu skifter vi gear og udvider abonnementet UDEN ekstra omkostninger for samarbejdsklubberne.

Da vi introducerede FCM Børnetræning var det under forudsætning af, at min. 15 af vores samarbejdsklubber ville abonnere derpå, men interessen var så overvældende, at vi allerede efter en uge kunne se, at vi godt kunne komme i gang med at lave hele setuppet.

I løbet af 2019 kom endnu flere klubber med på vognen og tilbagemeldingerne fra både samarbejdsklubber og trænerne har været så positive, at der i dag er flere end 1/3 af alle FCM samarbejdsklubberne, som abonnerer derpå.

Når tilbagemeldingerne er så positive og opbakningen så tilsvarende stor, så har det også givet os mulighed for at kunne videreudvikle konceptet – og det endda til de samme billige penge som hidtil. FCM Børnetræning udvides således fra 2020 med:

  • Online tilgang via hjemmesiden.
  • To ugentlige træningsprogrammer for U13-U19 drenge og piger.
  • Øvelser til målmandstræning.
  • Øvelser til skadesforebyggende træning.
  • Områdekurser i brugen af træningsprogrammerne.
  • Mulighed for at få klubbesøg af en FCM-træner.
  • Oplevelses- og træningsdag med FC Midtjyllands Superligatrup i Ikast.
  • 3F Superligakamp til alle spillere og trænere, som bruger FCM Børnetræning.

Træningsprogrammerne for U5-U12 bliver allerede nu sendt ud til trænerne i de abonnerende klubber og fra uge 10 vil vi også begynde at sende ud til U13-U19 trænerne i disse klubber.